Forfattervaerk.net

Bøger er fantastiske til at fortælle om kulturforskelle samt de fordomme, vi mennesker slæber rundt på i forhold til hinanden og andre kulturer, hvad enten kultur forstås som et spørgsmål om etnisk tilhørsforhold, religion, formue eller andet.

Jeg har i to artikler samlet en række bøger, som har gjort dybt indtryk på mig, ikke blot fordi kulturforskellene og fordommene er trukket skarpt op, men også fordi kvaliteten af bøgerne er imponerende. Bøgerne spænder fra gamle klassikere til bøger, der er skrevet inden for de seneste år, og rummer mange forskellige former for kulturforskelle.

De syv udvalgte bøger tager dig med til Afghanistan, Nazi-Tyskland, det homoseksuelle miljø, puritanske miljøer, skellet mellem fattig og rig, kampen for at skabe et liv i læ for det omgivende samfunds fordomme og de virkninger, det kan have på et menneskes identitet at blive låst fast af andres fordomme.

I første del omtales Drageløberen af Khaled Hosseini, Gitterporten af Fred Uhlman, Timoleon Vieta, kom hjem af Dan Rhodes og Stolthed og fordom af Jane Austen. Anden del omtaler Det flammende bogstav af Nathaniel Hawthorne, Store forventninger af Charles Dickens og Stormfulde højder af Emily Brontë.

Det flammende bogstav, af Nathaniel Hawthorne

Fordomme og straf i kulturens navn er i højsædet i denne roman af Hawthorne. Bogen anses med god grund for at være hans bedste værk.

Hovedpersonen, Hester Prynne, bliver i det syttende århundrede ført ud fra byens fængsel. Med sig har hun et spædbarn i armene og et rødt bogstav, som er syet på bryststykket af hendes kjole. "A" for adultery – utroskab. Hendes mand havde igennem længere tid været bortrejst og forsvandt pludselig, hvorfor han nu betragtes som død. Alligevel blev hun gravid og fødte et barn.

Hester nægter at fortælle, hvem faderen til barnet er, og tager straffen alene. Bysamfundet støder Hester og datteren Pearl fra sig, og man forsøger at tage barnet fra hende, men med hjælp fra bypræsten Arthur Dimmesdale får Hester lov at beholde Pearl.

Dimmesdale kæmper selv med en mystisk hjertesygdom, der tilsyneladende er forårsaget af følelsesmæssige plager. I mellemtiden er Hesters forsvundne mand dukket op igen, men i forklædning og med en anden identitet, som han bruger for at hævne sig på Hester.

Kun Hester ved, hvem han i virkeligheden er, og da han opdager det, der tilsyneladende er et rødt A på Dimmesdales bryst, forstår han, at Dimmesdale er Pearls far.

Chillingworth, som Hesters mand kalder sig nu, driver Dimmesdale ud i de værste pinsler og følelser af skyld. Da Dimmesdale opdager Chillingworths rigtige identitet, beslutter han at flygte med Hester og Pearl.

Dagen før afrejsen træder Dimmesdale hen til skafottet, som Hester og Pearl står foran. Impulsivt går han op på det med Hester og Pearl og erklærer for første gang offentligt, at han er faderen, og viser det røde mærke på sit bryst. Der er lagt op til en lykkelig slutning, men lige som man tror, at alt bliver godt, tager historien en dramatisk drejning.

Hester Prynne blev af den danske forfatter Elsa Gress beskrevet som "den bedst opfattede og beskrevne kvindeskikkelse i amerikansk litteratur", og Hester er bestemt et livsstykke, der huskes længe efter, at bogen er lukket. Bogen er samtidig velskrevet og har samme intense billeder af personer og miljø, som man kan finde hos Charles Dickens.

Det, der virkelig skiller sig ud for mig, er den kulde Hester møder, den måde hvorpå samfundet fryser hende ud, indtil hun viser, at hun har lidt at byde på, som de dog godt vil tage imod. Det er en historie om skyld og synd, om stringent paragrafrytteri, hævn og en kærlighed der fremstår som mere ren end det samfund, der har mærket den med syndens bogstav.

Kunne du lide den mere begrænsede version i filmatiseringerne, så synk ned i bogen og få det fulde sus. Dramaet er stort, velskrevet og kan læses igen og igen.

Store forventninger, af Charles Dickens

Pip er kun syv år, da han juleaften besøger en kirkegård, hvor han vil se til sine forældres og brødres grave. Her møder han en uhyggelig straffefange, der er på flugt fra politiet. Fangen truer ham til at stjæle en fil samt mad og drikke fra hjemmet og til ikke at fortælle nogen, at de har mødtes. Skræmt af manden med lænkerne gør Pip, som han bliver bedt om.

Under julemiddagen bliver familien forstyrret af soldater, der ønsker, at Pips onkel skal reparere nogle håndjern for dem, og de inviteres til at følge jagten på et par fanger, der er flygtet. Soldaterne får fat i de to fanger, hvoraf den ene er manden, som Pip har hjulpet.

Noget tid efter den skræmmende oplevelse med straffefangen bliver Pip inviteret af den mærkelige miss Havisham til at spille kort med hendes adoptivdatter Estella. Miss Havisham er en rig ældre pebermø, der aldrig bevæger sig udenfor eller ser sollys. Hun skulle engang giftes, men blev svigtet af sin kommende mand, og for at få sin hævn over mandekønnet har hun oplært den smukke Estella i at knuse hjerter.

Hendes invitation af Pip bunder derfor ikke i venlighed, men i hendes trang til underholdning og til at se Estella knuse en drengs hjerte. Pip forelsker sig i pigen, selvom hun er skiftevis kold, lokkende og grov over for ham, præcis som hun har lært.

Da Pip er blevet ældre, modtager han ganske uventet en stor sum penge fra en anonym velgører, som han senere tror er miss Havisham. Der naturligvis ikke har hjerte nok til så gavmild en handling.

Pip får et liv som gentleman på grund af formuen, men han formøbler det hele i sin iver og havner i en dyb gæld. På sin 21 års fødselsdag får han at vide, at der er flere udbetalinger til ham, og at beløbet gradvist vil stige, indtil den dag hans velgører afslører sin identitet for ham.

Chokket er stort, da han opdager, at hans velgører er den straffefange, han engang hjalp. Straffefangen undslap endnu engang med livet i behold og er siden kommet til penge. Estellas biologiske ophav viser sig også at være både chokerende og lidet flatterende.

Dramaet ruller fra begyndelse til slutning og bliver ikke mindre af disse opdagelser. Pludselig ser Pip sig selv i et andet lys, for hvor meget gentleman er han egentlig når pengene kommer fra en straffefange, og hvor meget ret har han egentlig haft til at se ned på de mindrebemidlede, herunder hans egen kærlige onkel?

Pip må siden flygte sammen med sin velgører, Abel Magwitch, da Magwitch risikerer sit liv ved at være i landet, og Pip bliver associeret med ham.

Begivenhederne er mange i denne roman, og det er en nydelse at læse den for at få alt det med, som filmatiseringer ikke kan give. Personskildringer, miljø og billederne af hvad der foregår er meget intense, og det hele er så livagtigt, at det er som at være med i historien.

Dickens rejser samtidig nogle vigtige spørgsmål om, hvad der skaber værdi i et menneske, om det er muligt at hæve sig fra et ringere moralsk niveau til et højere, om indoktrinering og had kan ødelægge et hjerte permanent, og om hvad der skaber et menneskes identitet.

Fordomme og kulturforskelle væver sig ind og ud af spørgsmålene og inspirerer til tanker, der også er relevante i dag. Spørgsmålene svarer han delvist på, mellem linjerne. Resten er op til læseren.

Slutningen blev pudsigt nok ændret i forhold til originalen, måske af hensyn til læserne der nok kunne ønske en mere lykkelig udgang. Forskellen i slutningerne kan læses hos Wikipedia på linket her (engelsk version).

Stormfulde højder, af Emily Brontë

Denne dramatiske historie om kærlighed, had og hævn begynder, da den velhavende mr. Lockwood lejer ejendommen 'Thrushcross Grange'. Han aflægger et visit hos udlejeren, mr. Heathcliff, som bor på 'Wuthering Heights', og som viser sig at være en meget dyster og ubehagelig mand.

Efter at have mødt beboerne på 'Wuthering Heights' og stødt på et spøgelse, der om natten banker på hans vindue, beslutter han at udspørge husholdersken Ellen Dean om, hvad der foregår i den mærkværdige familie.

Igennem Ellen Dean og andre fortællere får læseren historien om Heathcliff og Catherine, der voksede op sammen som børn og senere elskede hinanden dybt, men som blev adskilt. Af ren smerte ødelagde de ikke blot sig selv og hinanden, men også mange andre mennesker omkring dem.

Heathcliff blev som barn adopteret af Catherines far. Catherine tog ham gradvist til sig for siden at forelske sig i ham, men hendes bror var ond mod ham. Da Catherines far dør, arver broren deres hjem, 'Wuthering Heights', og Heathcliffs liv skifter til, at han må sove i stalden og udholde utallige ydmygelser.

Catherine kommer samtidig under indflydelse af rige mennesker, der lærer hende gode manerer, og hun begynder at blive en 'dame' i stedet for den vilde pige, hun var. Sønnen i den rige familie frier til hende, og da hun ved, at hun aldrig kan få et fornuftigt liv med en fattig mand som Heathcliff, siger hun ja. Heathcliff stikker af, og savnet gør hende så syg, at hun næsten mister forstanden.

Da Heathcliff vender tilbage, er det som en rig mand, og han vil have hævn. Over den mand, der tog Catherine fra ham, og over Catherines bror Hindley, som ydmygede ham under hele opvæksten.

Hindley er begyndt at drikke, fordi hans kone døde under fødslen af en søn, og Heathcliff driver ham ud i bundløs gæld igennem kortspil, så Heathcliff til sidst ejer 'Wuthering Heights' og kan behandle Hindley, som det passer ham.

Samtidig skaber han splid mellem Catherine og hendes mand Edgar. Catherine bliver så påvirket, at sindssygen denne gang får fat i hende for alvor. Hun er gravid, men dør efter fødslen af en datter, fordi hun både psykisk og følelsesmæssigt ikke kan bære situationen og adskillelsen fra Heathcliff længere. Han har i mellemtiden giftet sig med Edgars søster for at pine både Edgar og søsteren.

Da Catherine dør, bliver Heathcliff optændt af raseri, og han bliver stadig værre. Han udnytter og ødelægger alle omkring sig. Selv sin egen søn og Catherines datter lægger han ondsindede planer for. Mens han konstant jages af længslen efter Catherine og af det spøgelse, han aner at se alle vegne – hendes.

Bogen er intens og spændende på mange måder. Den viser nogle af de ondeste, mest hævngerrige og egoistiske sider af et menneske, og den viser, hvad der kan ske, når et menneske styres af smerte i kombination med fordomme og stolthed. Heathcliff har fx et forvrænget og fjendtligt syn på både Edgar og sin kone, selvom de faktisk er gode og varme mennesker, og han hader og straffer dem for deres rigdom, fordi han ikke var rig nok til at gifte sig med Catherine selv. En smerte, der også rummer ydmygelsen over at være et hittebarn, endda et mørklødet barn uden kendt oprindelse og helt uden værdi i samfundet.

Kampen mellem Hindley og Heathcliff og i det hele taget alle, der er imod ham, viser også, hvordan et samfund ud fra simple fordomme eller jalousi kan ydmyge og ødelægge et menneske, der under andre omstændigheder kunne være blevet et stort menneske.

Bogen er velskrevet og interessant i sin opbygning, fordi den ikke leverer handlingen som i en traditionel roman, men i stedet afslører historien om Heathcliff og Catherine stykke for stykke igennem en række fortællinger, som mr. Lockwood suger til sig fra andre.

Alligevel er historien aldrig kedelig eller på afstand af læseren. Fortællerne formår at berette historien, så den fremstår med livagtige billeder, og pinslerne i dramaet lægges direkte i læserens hænder.

De filmatiseringer, jeg har set, står ikke mål med romanen, så hvis du vil tæt på den desperate ondskab og en kærlighed, der når stormfulde højder, kan jeg varmt anbefale denne lille perle af en klassiker.

Copyright Jannie Solaas, manuskriptlæser, skrivecoach og skrivelærer, www.solaas.dk.

Illustration: Helshoogte 1943. André Huguenet, Hermien Dommisse og Paula Styger i Helshoogte, baseret på Emily Brontës Stormfulde højder. Fra Wikimedia Commons.