Forfattervaerk.net

Lyrik er kongedisciplinen inden for skrivekunsten. Der er meget få læsere, og endnu færre digtsamlinger ender på bestsellerlisterne. Når vi taler lyrik, er reaktionen ofte negativ, da mange læsere forbinder digte med noget højtravende, uforståeligt og kedelig læsning.

Men under man sig selv at give lyrikken en chance, og har man øje for det bagvedliggende, kan man få helt nye læseoplevelser og blive berørt på følelser og sanser, som kun et digt kan gøre det, igen og igen.

Jeg vil her i artikelserien anmelde, og anbefale, otte meget forskellige digtsamlinger af danske forfattere, som er udkommet inden for de sidste år (2009-2011).

Det er alle otte samlinger, som jeg selv sætter højt og læser igen og igen. Nogle af dem har solgt i meget store oplag, andre næsten ikke, men det gør dem ikke mindre læsværdige.

Citaterne er kun små uddrag af digte, som viser lidt om den pågældende samling.

Min røv danser salsa, af Irma Henriksen.

En samling på hele 96 digte skrevet af en 72-årig dame, som trods alderen stadig kræver at have ret til et sexliv.

Trods omfanget er det en hurtigt læst samling, men de bedste står lysende tilbage:

Hun boller også

Hun burde spærres inde

på en galeanstalt

Bæltefikseres

til liderligheden siver væk

ned i hendes stiletter

Fratages sin pension

Sproget er meget bramfrit og levner ikke meget til fantasien, hvilket måske gør, at digtene lander lidt let på lyrikvægten.

Men samlingen er absolut læsværdig og står i sin egen ret. Jeg tror også, den kan være en inspiration for både unge og ældre.

Hun behandler emner som smerte, opvækst, frustrationer, grim kærlighed og ikke mindst god sex.

Ærligheden, oprigtigheden og humoren bærer digtene. Men netop denne bramfrie ærlighed kan midt i læsningen blive lidt "for meget". Jeg kunne godt tænke mig, at det erotiske var lidt mere underspillet, så læserens egen fantasi kan komme til. Det ville have styrket samlingen.

Samlingen er flot illustreret med erotiske, fine stregtegninger af Pia P. Laursdahl.

Jeg ved ikke om den slags tanker er normale – skilsmissedigte, af Lone Hørslev.

De 27 digte er delt op i tre afsnit med hver sin titel:

1. "Tak for besøget": De første 13 digte fylder ca. en side hver. De beskriver de kaotiske følelser og tanker omkring opbrud af familien i forbindelse med en skilsmisse. Om ensomheden og hadet, set fra den voksne "udbryders" vinkel.

2. "Husk at gemme en smule til nissen": De næste 13 digte er skrevet som dagbogsnotater i perioden 1.-13. december i et ukendt år. De beskriver hverdagen, julen og skyldfølelserne i forhold til børnene.

3. "Giftige blomster og bær": Sidste afsnit er ét langt digt på 3 sider, som behandler ægteskabet.

Digtene er personlige og bekendende, men samtidig også alment gyldige.

Hun beskriver bristede drømme, delejul, svigt, egoisme, afsked, savn og sorg over den kærlighed, der ikke er mere:

Der står

at man ikke kan tvinge sig selv til at elske, lige

så lidt som man kan tvinge

de her nuttede pandabjørne til at parre sig i fangenskab.

Så vil de hellere uddø.

Forbandede egoistiske møgdyr.

Så er der bl.a. vreden, som vender indad, og som føder de unormale (?) tanker om at hugge en køkkenkniv i manden. Men der er også håbet, drømme og friheden:

Lyst til at le og leve letsindigt og kysse en ung mands hals.

Digtene er på samme tid både smertefulde og livsbekræftende, sørgelige og humoristiske. Samlingen ligger fast på mit natbord. Jeg læser den igen og igen, for den bliver ved med at forny sig og more mig.

Kram - Digte, prosadigte & prosa, af Benny Andersen.

Denne lille samling er på 40 sider delt i tre afsnit. Titlen Kram er meget dobbelttydig, da det kan betyde "at give et kram", "godt kram, godt håndværk" og "kramme ud med noget" man har på hjerte. I dette tilfælde kan man sige, det dækker det hele.

Første del af bogen er kærlighedsdigte til og om hans kone Elisabeth. Hans alderdoms store kærlighed. Han skønner på denne sene kærlighed, som den modne mand, der føler en ny ungdom bruse i sig.

På en lidt underspillet måde er det meget intime digte, som giver læseren en klar fornemmelse af parrets store kærlighed:

Jeg vil dø mæt af nætter med dig

lyse nætter

nordlyse nætter tætte nætter

sprudlende nætter

for nu ikke at nævne hver morgenstund

hvor vi efter en Yin-Yang-natteblund

vågner op med et lifligt mund-til-mund

Smukkere kan en moden kærlighed dårligt beskrives.

Anden del af bogen er et langt prosadigt, "Kærlighed og Jura", hvor han redegør for, at der skal være belæg for ordene "Jeg elsker dig".

Tredje del, "Af og om B.A.", indeholder 8 digte, som behandler tid og alder. Samt en festtale, han holdt på Det Radikale Venstres landsmøde 2008, og to små stykker prosa, som jeg dog fornemmer, at han har trukket op af skrivebordsskuffen for at tage med som fyld.

Det er fine tekster. Den ene er en beskrivelse af, hvordan han som barn havde undret sig over, at hans far i sit arbejde som murer brugte en stendragt. Han filosoferede over ordet "dragt" og dets mange betydninger; "et dragt prygl" , "en klædedragt" m.m., og en dag så han faderens "dragt", som var et redskab til at bære mursten på, og alle hans forestillinger om, at faderen gik klædt i sten, bristede.

Den anden tekst er en lille fortælling om en sommerfugl, der er kommet på afveje midt i vinteren.

Men det er digtene, der giver bogen værdi for mig, og det er dér, jeg hører Benny Andersens stemme stærkest.

Alting blinker, af Naja Marie Aidt.

Samlingen er på 65 sider fordelt i tre afsnit. Titlen Alting blinker refererer til New York, hvor forfatteren har skrevet samlingen, men også til blink i historien, nedslag på steder og tider i eget liv.

"Barnet" er en gennemgående, lyrisk figur i samlingen.

Der er en hel suite af digte henvendt til "barnet" i forskellige aldre, dog ikke i kronologisk rækkefølge. Det er tilfældige blink i barnets første år, syvende år, fjerde år osv.:

Spindelvævsfine vandmænd

moon jelly

svævende gennem

vandet som gennem

et himmelrum

nu i deres femte stadie

af sær eksistens og som

lysende violette

vener på din

solbrændte hånd:

barnet i sit femte år

nu forstår det at man

kan blive rigtig væk

og forsvinde.

I bogens midterste del er der små vignet-digte i grå kasser, som fremstår som absurde, men meget legende, barneremser.

"Barnet" er på den ene side meget almægtig, søgende, lykkelig. Men også afmægtig, underlagt de voksnes verden, som set med barneøjne skal leges igennem. Der er et gennemgående "jeg", som taler til et "du" om at lege hjem og bygge hjem op.

Samlingens sidste del er 11 meget lange og kompakte digte. De fylder næsten alle sammen en hel, tætskreven side, hvor linjeskift er markeret med dobbelt linjeskift. Det giver en hel anden intensiv læseoplevelse, hvor jeg føler mig "revet med" af ordstrømmen side op og side ned.

Det er en meget helstøbt digtsamling, som "blinker" længe i bevidstheden efter endt læsning.

I første del kan du læse om digtsamlingerne "Rystet spejl" af Søren Ulrik Thomsen, "Fuglene sidder på pæle" af Peter Butzback Larsen, "Vi danskere" af Henrik Nordbrandt samt "Trækfuglens kompas" af Pia Tafdrup. Læs første del her.

Copyright Bettina Skrubbeltrang, freelanceskribent.

Illustration: Omslag til første udgave af Poems of Passion, af Ella Wheeler Wilcox. Fra Wikimedia Commons.