Forfattervaerk.net

Paris er et verdensalt, og uanset hvor ihærdig man er, kommer man (heldigvis) aldrig til bunds i byernes by. Jeg er en aktiv Parisfarer, og jeg efterlader altid et stykke af hjertet dernede, når jeg må rejse hjem.

Heldigvis findes der masser af litteratur om Paris samt prosa, der foregår i Paris, som kan dulme længslen imellem besøgene. Jeg vil her anmelde 7 romaner, som alle har Paris til fælles. Men pas på; Paris er vanedannende!

I artiklens anden del anmeldes Kærlighedens rum af Anne Marie Løn, Bare sammen af Anna Gavalda, Chokol@dedøden af Lis Vibeke Kristensen og Domino af Iselin C. Hermann.

Kærlighedens rum, af Anne Marie Løn.

Anne Marie Løn beskriver i denne fantastiske fortælling Paris, præcis så smuk og dejlig som byen er.

En ung, dansk, kvindelig journalist er i Paris på et længere skriveophold. Hun bor på et lille, billigt hotel og begynder at finde sig til rette i byen.

Denne dag bliver hun grebet af en feriestemning og går ned til kajerne, hvor hun stiller sig med tomlen i vejret med håbet om at få en gratis sejltur.

Et par i en lille båd lægger til, og hun kommer om bord og får del i deres udflugt og picnickurv. Parret er meget forelskede, men da turen er slut, forsvinder den franske kvinde pludselig, og manden forklarer, at de ikke kan blive set sammen, da han er en kendt person og gift.

Den danske fortæller rejser hjem til Danmark kort efter og tænker ikke så meget mere på episoden.

25 år senere er fortælleren atter i Paris sammen med sine tre børn. Ved et tilfælde møder hun igen kvinden fra båden på en café på Montmartre. De genkender hinanden og falder i snak.

I en lang monolog fortæller Edith Moreau om sit 28 år lange kærlighedsforhold til Jean-Luc Nouillard, en berømt og gift tv-studievært.

Hun fortæller om de forskellige kærlighedsboliger, de havde gennem årene. Hver gang han blev genkendt, måtte de finde et nyt sted at mødes.

Trods hemmelighedskræmmeriet var de meget lykkelige sammen, og begge var indforstået med forholdets præmisser.

Det er en meget smukt fortalt kærlighedshistorie, og som læser ønsker man mere, når sidste side er vendt.

Bare sammen, af Anna Gavalda.

Fire forhutlede personer bliver ført sammen af tilfældighedernes spil og kommer til at dele en herskabelig pariserlejlighed. De er alle mærkede af livet og familiernes nådesløse behandling.

Den umage kvartet består af den talentfulde kunstner Camille, den brovtende mesterkok Franck, lejlighedens bestyrer markis Philibert de la Durbellière og Francks aldrende og skrøbelige mormor, Paulette.

De tre er midt i tyverne på vej mod de tredive. Deres udgangspunkt er vidt forskelligt, men fælles for dem er, at de alle har haft en traumatisk opvækst.

Philibert er adelig, meget genert og stammer voldsomt pga. en dominerende og uforstående far. Han bor i Paris i en kæmpelejlighed, som familien vil miste i en arvesag, hvis ikke den bebos af et familiemedlem.

Her bor kokken Franck til leje. Han arbejder på en af byens bedre restauranter, er lidt ru i kanterne og har skiftende veninder. Han er vokset op hos Paulette på landet.

Camille bor på kvisten i samme ejendom. Hun er ulykkelig, anorektisk og sky. Hun er "på hils" med Philibert, og da hun ligger syg af influenza på det kolde værelse, henter Philibert hende ned og installerer hende i lejligheden. Her forsøger de to mænd at få hende til at spise igen.

Det er starten på et ualmindeligt bofællesskab, som langsomt udvikler sig til nære venskaber, og de vokser og udvikler sig i hinandens fællesskab.

Vi følger på skift personerne og oplever deres udvikling på en nær og autentisk måde. Det er en charmerende og livsbekræftende fortælling, og sidste side kommer alt for hurtigt.

Chokol@dedøden, af Lis Vibeke Kristensen.

I en blanding af jeg-fortælling og e-mail får vi historien om Dina og Philippe.

Dina er feteret skuespiller og teaterchef. Hun er beundret og forhadt, og nu vil hun trække sig tilbage med en sidste opførelse. Generalprøven går forrygende, men så bliver hun ramt af en hjerneblødning og ender på et plejehjem, afasiramt, lam i den ene side. Hun kan dog skrive med den ene hånd på computeren, og det bliver hendes nye lidenskab.

Hendes overvægtige, indebrændte datter, som hun aldrig rigtigt har interesseret sig for, kommer på korte, akavede besøg.

For en kyniker som Dina er der ikke mere at leve for, men hun kan ikke selv gøre noget ved det. På nettet finder hun et chatroom for selvmordere.

Her træffer hun pariseren Philippe. Hans liv har også været prestigefyldt. Han er doktor i religionsvidenskab og forlagsredaktør. Men da hans unge elskerinde ikke vil, som han vil, forsøger han at kvæle hende.

Nu vil han sone sin forbrydelse på en raffineret måde. Han forestiller sig selvmord med en selvbetjent guillotine, som han vil bruge sin formue på at få lavet. Men det er ikke sådan at få håndværkere med på projektet.

Mens han bakser med det, finder Dina ud af, at hun vil dø af sult og fejlernæring, ved kun at indtage luksuschokolade fra La Maison du Chocolat i Paris. Philippe sørger for en art abonnement, så hun hele tiden får tilsendt friske forsyninger.

Dina snyder plejepersonalet, og hendes dødsforløb er i gang. Hun bliver afkræftet, afpillet og mister tænder, men hun nægter at indtage føde.

Dina og Philippe korresponderer via e-mail, og hun beder ham komme til Danmark for at bistå hende med projektet. De har udviklet et nært venskab og en form for kærlighed, som ingen af dem tidligere har tilladt sig.

Det er en humoristisk og tankevækkende bog. Forfatterens hensigt er helt klart at sætte fokus på aktiv dødshjælp og få en debat om, hvornår man selv må bestemme, hvad der er værdigt eller ej.

Men det overskygger ikke fortællingen på en manipulerende måde. Det er mere en lille stemme, der begynder at køre i læserens underbevidsthed.

Domino, af Iselin C. Hermann.

Dette er en forelskelsesroman i byernes by – Paris.

Vi møder en række forskellige mennesker, der har det tilfælles, at de bor i det samme kvarter.

Her møder vi kirurgen Zephyr, som lever et overklasseliv i et ulykkeligt ægteskab med den kølige Manon, der vælger at kaste al sin kærlighed på hunden Sartre og være besøgsven i et fængsel.

Eric er sygehjælperen, der om natten våger på intensivafdelingen, indtil en ældre, kvindelig patient giver ham et tilbud, han ikke kan sige nej til.

Forfatteren Toqué bringer sin genbo og elskerinde, Rose, til fortvivlelse, fordi han ikke vil forlade sin kone, til trods for at han og Rose sammen har den spæde datter, Lulu.

Fotografen Sabatine er lykkeligt gift og mor til to, men forelsker sig hovedkulds i Paris' skønneste mand.

Fortællingen er flirtende fransk og fører os rundt i Paris' gader og forskellige miljøer.

Man følger personerne på kryds og tværs, og bliver vidne til en beretning om bedrag og hvilken fortræd, et menneske kan gøre sig selv og andre ved ikke at ville vælge. Man kommer gradvis på sporet af et uhyggeligt og godt udtænkt plot.

Som læser sidder man tilbage med følelsen af, hvor farligt det kan være, at kærlighed gør blind.

Læs også artiklens første del her med anmeldelser af bøgerne "Klokkeren fra Notre Dame" af Victor Hugo, "Marie Antoinette" af Sena Jeter Naslund og "Silkelænken" af Françoise Sagan.

Copyright Bettina Skrubbeltrang, freelanceskribent.

Illustration: Quartier Pigalle à Paris, fra placesonline.com.