Forfattervaerk.net

- et forfatternetværk med ord i hovedet

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Hjem Forfatterskolen Litteraturnyheder Litteraturnyheder december 2010

Litteraturnyheder december 2010

Email Udskriv PDF

Læs om postyret omkring kandidaterne til Nordisk Råds litteraturpris, e-bøger der er kommet på Kulturministeriets dagsorden, en ny hjemmeside der kombinerer anmeldelser og de billigste bogpriser, en filminstruktør der har fået forbud mod at lave film de næste tyve år, filmpriser, fremgang og tilbagegang i teaterbranchen samt hvad der i øvrigt sker i forlagenes, filmens og teatrenes verden.

 

 

NYHEDER OM LITTERATUR, FILM OG TEATER

 

Nordisk Råd i modvind

Der blev stort postyr, da årets kandidater til Nordisk Råds litteraturpris blev annonceret. For det første blev den danske suppleant og forfatter Sven Holm ikke inddraget i bedømmelsen af, hvem der var kvalificeret som kandidater, for det andet var han stærkt uenig i valgene, der faldt på Josefine Klougart for debutromanen Stigninger og fald og Harald Voetmanns litterære fantasi Vågen. Sven Holm har nu trukket sig som suppleant, og formanden for litteraturudvalget under Statens Kunstråd, professor Finn Hauberg Mortensen, vil have reglerne indskærpet over for medlemmerne, bl.a. fordi der er forskel på den svenske opfattelse af en suppleant som en, der deltager, og den danske tolkning, hvor en suppleant er en, der træder til ved frafald. Læs mere hos politiken.dk her, her og her.

 

Kinesisk poet forhindret i at modtage Nobels Fredspris

Litteraturprofessoren og poeten Liu Xiaobo var, på grund af husarrest og fængsling, ikke i stand til at modtage Nobels Fredspris, da den blev uddelt tidligere på året. Xiaobo offentliggjorde for to år siden sammen med nogle hundrede andre kinesere "Charter 8", der opfordrede regeringen til at respektere menneskerettighederne. Tusindvis af kinesere har skrevet under på opfordringen siden. Xiaobo har tidligere siddet i fængsel for at opfordre til forhandlinger med Dalai Lama og får prisen for bl.a. sine ikke-voldelige protester. Læs mere hos politiken.dk her.

 

E-bogen i Kulturministeriets søgelys

I begyndelsen af 2012 skal en gruppe embedsmænd aflægge rapport til Kulturministeriet om, hvordan e-bøger helt konkret kan få en plads på landets biblioteker. Kulturminister Per Stig Møller har udtrykt sin tilfredshed med planerne for biblioteksområdet, efter at Danmarks Biblioteksforening har kritiseret ham for at være for usynlig. Læs mere hos politiken.dk her.

 

Gratis britiske bøger på vej

World Book Night er natten hvor 1 mio. yndlingsbøger gives væk i et forsøg på at udbrede kendskabet til og glæden ved bøger. Der er udvalgt 25 bogtitler, der skal uddeles af 20.000 frivillige, som alle får 48 yndlingsbøger, som de skal uddele til 48 personer. Der bliver desuden uddelt bøger i fængsler. Projektet bakkes op af en lang række kulturelle sværvægtere. Læs mere hos politiken.dk her.

 

Streamede bøger lanceres af Google

Nyeste indslag på den eksperimenterende bogmølle fra Google er Google Edition. Konceptet kommer til at fungere som et enormt digitalt bibliotek, hvor kunder har deres samlinger af bøger liggende på servere. Bøgerne hentes altså ikke ned på egen compuer eller en e-læser. Bøgerne vil blive streamet, men kan alligevel læses både online og offline. Uden for USA bliver Storbritannien det første salgssted. Google Edition forventes at komme til Europa i løbet af foråret. Læs mere hos politiken.dk her.

 

Ole Lund Kirkegaards første bog udgivet

Første værk fra den populære børnebogsforfatters hånd, Historien om en snor, er nu udgivet for første gang. Historien var oprindeligt på 11 A4-sider, illustreret af forfatteren selv og har ikke tidligere været udgivet i bogform. Læs mere hos politiken.dk her.

 

Ny side kombinerer gode anmeldelser og billige priser

Tidens bedst anmeldte udgivelser bliver nu samlet på hjemmesiden www.bog.nu. Siden laver løbende lister inden for biografier, fagbøger, romaner og børnebøger. Foruden anmeldelserne kan man via siden finde udgivelserne til den billigeste pris. Siden er skabt af Forlaget Bindeslev og bliver lanceret i samarbejde med ArtPeople. Læs mere hos politiken.dk her.

 

Iransk filminstruktør må ikke lave film de næste 20 år

En domstol i Teheran har idømt den anerkendte iranske filminstruktør Jafar Panahi seks års fængsel samt givet ham forbud mod at lave film de næste tyve år. Hvilket vil sige, han først må lave film igen, når han er 70 år. Også interviews og rejser til udlandet i denne periode er forbudt. Straffen er idømt, fordi Panahi i hemmelighed skulle have indsamlet og udbredt propaganda mod det iranske regime. Panahi er erklæret tilhænger af den grønne bevægelse i Iran, der er i opposition til præstestyret. Læs mere hos politiken.dk her.

 

Polanski løber med store filmpriser

Det Europæiske Filmakademi uddelte tidligere på måneden årets filmpriser i Tallinn. Roman Polanski vandt i kategorierne "Bedste film", "Bedste instruktør" og "Bedste manuskript". Sidstnævnte sammen med Robert Harris. Priserne blev givet for filmen Skyggen. Prisen for bedste dokumentarfilm gik til Nostalgia de la Luz af den chilenske instruktør Patricio Guzmán. Læs mere hos politiken.dk her.

 

Fælles billetsystem for teatre i København skaber håb

Efter en mager start på teatersæsonen har de små og mellemstore teatre i København i slutningen af året solgt flere billetter end på samme tid sidste år. Teatrene er alle samlet på www.teaterbilletter.dk, og de vil nu tilbyde de fem store teatre samt Det Kongelige Teater, der lige nu har deres egen ordning, at de fremover kan sælge deres billetter på samme side. Læs mere hos politken.dk her.

 

Teaterkrisen fortsætter

Selvom mindre teatre oplever fremgang, er optimismen ikke spredt til hele branchen. I sæsonen 2009/2010 er der solgt 121.000 færre billetter, hvilket er et fald på 4 %. Det Kongelige Teater er også ramt og må skære ned på antallet af forestillinger det kommende år, primært fordi Operaen og Skuespilhuset er for dyre i drift. Læs mere hos politiken.dk her og her.

 

 
Oversigt? Klik på:
Sitemap


Brugervejledning og netværkstips


Hvem er online?

Vi har 25 gæster online

Artikler

Personer og replikker, der fungerer

Klik på billedet for at læse de 5 artikler.


Gratis medlemskab

Klik på billedet og læs, hvordan du får gratis medlemskab og gratis fordele.

group2


Boganmeldelser

Læs anmeldelser af mere end 100 romaner, novelle- og digtsamlinger.

Klik på billedet.


Medlemmer

Klik på billedet for at se medlemslisten. Klik på listens "Sidste" punkt for at se de nyeste medlemmer!

profiler1



Følg os på Facebook

Få det nyeste med! Klik på billedet og log på for at besøge gruppen.
Banner

Betalingskort online

Hos os kan du bruge dankort og e-dankort. Alternativt kan du overføre via bank i stedet. Kontakt os venligst herom.
Banner

Google Translate

English French German Italian Portuguese Russian Spanish