Forfattervaerk.net

- et forfatternetværk med ord i hovedet

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Hjem Forfatterskolen Litteraturnyheder Litteraturnyheder maj 2011

Litteraturnyheder maj 2011

Email Udskriv PDF

Læs om uddeling af litteraturpriser og filmpriser, en kampagne der skal skaffe nye læsere, debat om krimigenrens kvaliteter (samt påstået mangel på samme), nye tendenser blandt krimier og børnebøger, mistanke om drab på en international digter, en nekrolog, en ny litteraturdatabase, hvilken udenlandsk forfatter der er udnævnt til dansk æresalumne samt hvad der i øvrigt sker i forlagenes, filmens og teatrenes verden.

 

 

NYHEDER OM LITTERATUR, FILM OG TEATER

 

Kampagne skal skabe nye læsere

"Ordet fanger" er navnet på en ny kampagne, der skal gøre noget ved det problem, at børn og unge bliver stadigt dårligere til at læse og læser mindre og mindre. De næste tre år vil skoler, biblioteker, forlag og dagligvarebutikker over hele landet inspirere børn og deres forældre til aktivt at søge læseoplevelser på børnebiblioteker, i boghandlerne og i supermarkederne. Bøger er doneret af forlag, og skuespillere har meldt sig som læseambassadører. Allerede i denne måned afholdes der DM i højtlæsning, hvor højtlæsningen filmes, og vinderen kåres på YouTube. Læs mere hos politiken.dk her.

 

Kvinder læser mere end mænd

En ny undersøgelse har vist, at hver tredje kvinder læser mere end 10 bøger om året, mens dette kun gælder hver fjerde mand. Knap 20 % af alle mænd åbner aldrig en bog. For kvinderne ligger dette tal under 8 %. Men de ikke-læsende mænd kan godt lokkes. Fx blev B.S. Christiansens bog Et liv på kanten et hit blandt herrerne og solgte over en kvart million eksemplarer. Læs mere hos politiken.dk her.


Auster er dansk æresalumne

Den amerikanske forfatter Paul Auster blev den 13. maj udnævnt til æresalumne på Københavns Universitet. Prisen modtages, fordi han har tiltrukket lystlæsere og litteratur verden over via sit forfatterskab, og fordi han har ladet sine romaner udgive på dansk før udgivelse på hans eget modersmål. Det er første gang, at prisen gives til en udenlandsk forfatter. Læs mere hos politiken.dk her.

 

"Forbrydelsen" som roman

Det store britiske forlag Pan Macmillan er i gang med at købe enerettighederne til bogudgivelse af DR's successerie Forbrydelsen. Serien fik for nylig Bafta-prisen for bedste udenlandske serie og har lige siden været meget populær blandt en del forlag, som så potentialet til en bestseller i serien. Det vides endnu ikke, hvilken forfatter der skal skrive romanen. Læs mere hos politiken.dk her.

 

Børnebog med eder er et hit

Go The Fuck To Sleep er en parodi på den klassiske godnathistorie. Den indeholder frække tegninger og har eder og søde børnerim. Baggrunden for bogen er, at forfatteren Adam Manscbach ikke kunnet få sin datter Vivian på 2 år til at sove. Bogen skulle være udkommet til oktober, men pga. et lækket pdf-link til manuskriptet på Internettet er bogen blevet så populær, at forlaget Akashic Books rykkede udgivelsen til næste måned. Tv-kanalen Fox 2000 har allerede købt rettighederne til bogen. Læs mere hos politiken.dk her.

 

Philip Roth vinder Man Booker Prize - igen

Den 78-årige amerikanske forfatter Philip Roth får sin fjerde International Man Booker Prize og dermed en halv mio. kroner. Han er en af de mest produktive amerikanske forfattere og debuterede i 1959 med Farvel, Columbus. Roth blev for alvor kendt med bogen Portnoys genvordigheder. Han er stadig i fuld gang som forfatter, og sidste år udkom hans roman Indignation på dansk. Læs mere hos politiken.dk her.

 

For mange dårlige krimier

Politikens krimianmelder Bo Tao Michaëlis har skrevet et essay, hvori han skriver, at der udgives og sælges så meget bras, at det skader krimigenren. Det giver mere næring til de kritikere, som netop mener, at genren er tidsspilde og rent tidsfordriv. Essayet er en fortsættelse af en langvarig debat om, hvorvidt genren stadig holder som god litteratur. Læs mere hos politiken.dk her.

 

Krimier driller læserne

I en krimi sker der gerne en række mord, som politiet eller efterretningstjenesten skal opklare. Nogle forfattere parodierer dog kriminallitteraturen ved at begynde deres bøger som en krimi, men hvor handlingen slet ikke drejer sig om opklaringen af mordet, som læseren forventer. Forfatterne bruger krimiens konventioner, men bryder dem. Dette er fx tilfældet med romanen Skønvirke af Lars Frost. Denne udvikling af genren resulterer i den såkaldte "postmoderne krimi". Storm P. og Hans Scherfig har på lignende måde begge skrevet værker, som af anmelderen Lars Bukdahl kaldes "krazy-krimi". Læs mere hos politiken.dk her.

 

Litteraturdatabase på Internettet i sigte

De tre amerikanske forlag Penguin, Simon & Schuster og Hachette Group vil finansiere Bookish.com, hvor alverdens litteraturinteresserede vil kunne finde informationer om forfattere og deres bøger på hjemmesiden. Bibliotekerne herhjemme prøver at gøre det samme med litteratursiden.dk. Bookish.com vil få sin debut til sommer og er en pendant til filmverdenens database, imdb.com. Læs mere hos politiken.dk her.

 

Et møde med Karl Ove Knausgård

Den 27. og 28. august har du mulighed for at møde den norske forfatter Karl Ove Knausgård på Møn i Fanefjord Skovpavillon, da han er midtpunkt for arrangementet "Verdenslitteratur på Møn". Han har skrevet den selvbiografiske romanserie Min kamp på 5 bind, og læserne venter på hans sjette. Om lørdagen vil han tale med Poul Behrendt om konsekvenserne, når forfatterne skriver tæt på deres eget liv, og om søndagen vil han tale med litteraten Lilian Munk Rösing. Læs mere hos politiken.dk her.

 

Jo Nesbø er den nye Stieg Larsson

Den norske krimiforfatter Jo Nesbø lanceres nu som den mand fra Skandinavien, som er godt på vej ind på det amerikanske bogmarked. Nesbøs krimi Snemanden bliver udgivet på samme forlag som Stieg Larssons trilogi, nemlig Random House. Washington Post og Vanity Fair har ifølge Aftenposten været i Oslo og portrættere forfatteren. Snemanden er blandt de 100 mest solgte inde på netboghandlen Amazon.com. Læs mere hos politiken.dk her.

 

En samler sælger ud

Samleren Nikolaj Nottelmann sælger sine bøger og pladeindspilninger af digteren Per Højholt. Førsteudgaverne kommer på auktion hos Bruun Rasmussen den 26. juni sammen med førsteudgaver af bøger fra Svend Åge Madsen, Ivan Malinowski og Inger Christensen. Den forventede pris er på omkring 10-15.000 kroner. Læs mere hos politiken.dk her.

 

Farvel til Feigenberg

Forfatter, dramatiker og skuespiller Gerz Feigenberg er død efter længere tids sygdom. Han debuterede som romanforfatter i 1980 med romanen Du skal ikke skånes. Han var søn af teaterchefen Meïr Feigenberg og skuespillerinden Pia Ahnfelt-Rønne og blev uddannet skuespiller ved Aarhus Teater i 1981. Gerz Feigenberg har også skrevet dramatik, som han under opførelsen selv har instrueret. Læs mere hos politiken.dk her.

 

Mystik om Nerudas død

Den chilenske digter og nobelprismodtager Pablo Neruda døde den 23. september 1973, officielt af prostatakræft, men ifølge Pablos chauffør og assistent Manuel Araya blev Neruda sendt til hospitalet for at blive beskyttet mod Pinochet-regimet, som han ville flygte fra den 24. september. Ifølge Manuel fik Neruda natten forinden en mystisk indsprøjtning. Han døde efterfølgende. Læs mere hos politiken.dk her.

 

Oscar-afstemning bliver elektronisk

Hidtil er der via e-mails sendt stemmesedler ud til de 6.000 dommere ved afstemningen om, hvem der skal vinde en Oscar. Nu skal afstemningen foregå elektronisk via Internettet, og det forventes at blive så effektivt, at det kan have betydning for, hvor hurtigt selve Oscar-showet kan afholdes. BBC mener, at man med den nye fremgangsmåde kan afkorte hele den amerikanske prisuddelingssæson. Læs mere hos politiken.dk her.

 

Dansk filminstitut søger international producer

Det Danske Filminstitut søger nu en international producer, som skal styre Filminstituttets store og små internationale filmsamarbejder og rådgive de danske producenter om international udvikling og finansiering. Med muligheden for at samarbejde med en international producer behøver filmskaberne ikke at koncentrere sig så meget om det økonomiske, men i stedet fokusere mere på selve filmen. Samtidig kan også de mindre filmproduktionsselskaber i Danmark få mulighed for at udnytte deres films potentialer. Læs mere hos politiken.dk her.

 

Cannes uddeler pris til Refn

Den danske filminstruktør Nicolas Winding Refn vandt prisen for bedste instruktør ved filmfestivalen i Cannes. Prisen blev givet for hans arbejde med filmen Drive, som blev spået gode vinderchancer af de danske eksperter. Takketalen læste han op fra sin mobiltelefon. Læs mere hos politiken.dk her.

 

Livets Træ er en Palme værd

Hovedprisen ved filmfestivalen i Cannes, Den Gyldne Palme, gik til den amerikanske instruktør Terrence Malik for filmen Tree of Life, som har Brad Pitt og Sean Penn i hovedrollerne. Filmen var storfavorit til at vinde prisen. Prisen for bedste manuskript gik til Joseph Cedar for filmen Footnote. Læs mere hos politiken.dk her.

 

Instruktør atter på fri fod

Den iranske filminstruktør Mohammed Rasoulof er blevet løsladt. Fængslingen skete i Iran i 2009 under en filmindspilning. I 2010 blev han og hans medinstruktør Jafar Panahi idømt lange fængselsstraffe for åbent at støtte oppositionslederen Mirhossein Mousavi under et præsidentvalg i 2009. Mohammeds film Bé Omid é Didar (Farvel) blev vist i Cannes i år i sidekonkurrencen "Un Certain Regard". Man ved ikke, hvad der sker med Jafar Panahi. Læs mere hos politiken.dk her.

 

Palmerne er ikke så gyldne endda

Selvom man har vundet Den Gyldne Palme under Cannes filmfestival er det ikke ensbetydende med, at ens film sælger supergodt. Sidste års thailandske palmevinder, Apichatpong Weerasethakuls film Onkel Boonmee, der kan huske sine tidligere liv har kun indspillet 5,5 mio. kroner globalt. Andre har klaret sig bedre, såsom Michael Hanekes Det Hvide Bånd der solgte for omkring 115 mio. kroner. Michael Moores film fra 2004 Farenheit 9/11 solgte for 1,1 milliarder kr. Læs mere hos politiken.dk her.

 

Zentropa til hele verden

Zentropa er formentlig det første filmselskab i verden, som har lanceret deres egen video on demand-platform. Det sker via hjemmesiden zentropaondemand.com. Folk fra hele verden kan streame film og tv-serier, som Zentropa har lavet. Filminteresserede fra Danmark og resten af verdenen kan se Zentropa-filmene for 29 kr., eller 39 kr. hvis filmen er helt ny. Tv-serier og kortfilm kan ses for 10 kr. stykket. Læs mere hos politiken.dk her.

 

Abepigerne modtog Tribeca-pris

Den skånske filminstruktør Lisa Aschans film Apflickorna (Abepigerne) har vundet prisen som bedste spillefilm på Tribeca-filmfestivalen i New York. Hun er uddannet på Den Danske Filmskole og har været instruktørassistent på to afsnit af Forbrydelsen. Apflickorna er hendes første spillefilm. Læs mere hos politiken.dk her.

 

Priserne svirrer i København

Under CPH PIX filmfestival gik Talentprisen til den amerikanske filminstruktør Alistair Banks Griffin for filmen Two Gates of Sleep. Han fik æren og 30.000 euro. Politikens Publikumspris gik til filmen The Solitude of Prime Numbers, der er instrueret af Saverio Costanzo. Han modtog 100.000 kroner i lanceringsstøtte. Nordic Film Composers Award og 10.000 euro gik til nordmanden Gaute Storaas for musikken i tegnefilmen Elias og jakten på havets gull. Læs mere hos politiken.dk her.

 

En Reumert blev uddelt

Årets Reumert-uddeling blev vanen tro afholdt på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Den debuterende instruktør Elisa Kragerup vandt prisen som Årets Instruktør for de to forestillinger Den Unge Werthers Lidelser på Det Kongelige Teater og Anne Linnet-teaterkoncerten Hvid Magi på Betty Nansen Teatret. De to forestillinger vandt også en Reumert for hhv. Årets Forestilling og Årets Musik/Show. Årets store, lille forestilling blev Kvinde kend din krop fra Mungo Park. Læs mere hos politiken.dk her.

 

Billetkrigen begynder - måske

Teatret Betty Nansen på Frederiksberg Allé har oplevet den økonomiske krise ved at spille for halvtomme huse, men nu vil man prøve at sælge billetterne billigere til publikum for at trække folk til. Det handler om "value for money", dvs. prisen sættes i forhold til det, som publikum føler, at de får for deres penge. Der er dog ingen af de andre teatre under Københavns Teater, som vil efterligne Betty Nansens nye plan. Læs mere hos politiken.dk her.

 

 
Oversigt? Klik på:
Sitemap


Brugervejledning og netværkstips


Hvem er online?

Vi har 25 gæster online

Artikler

Forlagsjagten

Klik på billedet for at læse de 7 artikler.


Gratis medlemskab

Klik på billedet og læs, hvordan du får gratis medlemskab og gratis fordele.

group2


Boganmeldelser

Læs anmeldelser af mere end 100 romaner, novelle- og digtsamlinger.

Klik på billedet.


Medlemmer

Klik på billedet for at se medlemslisten. Klik på listens "Sidste" punkt for at se de nyeste medlemmer!

profiler1



Følg os på Facebook

Få det nyeste med! Klik på billedet og log på for at besøge gruppen.
Banner

Betalingskort online

Hos os kan du bruge dankort og e-dankort. Alternativt kan du overføre via bank i stedet. Kontakt os venligst herom.
Banner

Google Translate

English French German Italian Portuguese Russian Spanish