|
Velkommen,
Gæst
|
Læs venligst både responsregler og generelle regler, før du lægger tekst, indlæg, svar og/eller respons ud.
REGLER FOR RESPONS I ET FORUM
Det er grænseoverskridende at dele sine tekster med andre og få respons. Derfor bedes alle medlemmer give en konstruktiv respons ved at overholde følgende retningslinjer:
1. Begynd responsen med hovedindtrykket. Det er lettere at forstå en senere respons på detaljer, hvis forfatteren kan forstå detaljerne i en overordnet ramme.
2. Fortæl dernæst, hvad du opfatter som positivt ved teksten og hvorfor. Hvad har du fx særligt hæftet dig ved, og hvad er særligt godt? Finder du ikke noget positivt, så skriv lidt om det neutrale først (genre, tema osv.), fx: ”Dette oplever jeg som en tekst, der handler om jalousi”.
3. Herefter kan du fortælle, hvad du evt. kunne undvære i teksten. Føles noget fx som for meget/forkert? Giv råd til forfatteren om, hvilke områder forfatteren kan arbejde med for at blive endnu bedre (dialog, personkarakteristik osv.).
4. Evt. detaljer og småting, såsom: ”Du skriver om denne branche, men jeg ved, at man udfører den opgave på en lidt anden måde, så undersøg og ret denne detalje, inden du udgiver novellen.”
Det står naturligvis kommentatoren frit for at kommentere færre dele af teksten end nævnt ovenfor.
GENERELLE REGLER FOR RESPONS OG ANDRE INDLÆG
• Alle indlæg/al respons bedes holdt i en god tone. Vær 100 % ærlig, men hold kritikken på litteraturen/emnet i stedet for at blive "personlig".
• Indlæg/respons bedes udgivet i de rette kategorier, så medlemmerne kan finde det, de søger.
• Vær sikker på, at du læste overskriften/indlægget/teksten fuldstændigt, inden du skriver en kommentar.
• Forummet skal ikke anvendes til at afgøre kommercielle stridigheder, ej heller skal forummet hænge nogen ud. Alle indlæg, der bærer præg af dette, kan blive slettet.
• Du må ikke udgive dig for en anden. Din konto kan blive slettet, hvis du ikke overholder denne regel, afhængig af overtrædelsens grovhed.
• Formuler dit eget indlæg. Hvis du ønsker at bruge andres ord, bedes du anvende citationstegn (” ”), da plagiering er ulovlig.
• Der må ikke opfordres til illegale aktiviteter.