Forfattervaerk.net

- et forfatternetværk med ord i hovedet

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Hjem Info Din beskyttede copyright hos Forfattervaerk.net

Din beskyttede copyright hos Forfattervaerk.net

Email Udskriv PDF

Skal du være bange for, at dine kreative udfoldelser hos Forfattervaerk.net bliver taget og udgivet i en andens navn?

Det spørgsmål er helt relevant at stille. Og da vi har fået et par henvendelser om emnet, vil vi her bekræfte din fulde beskyttelse hos os.

For det første skal det siges, at plagiat er uhyre sjældent inden for forfatterverdenen i det hele taget. Bortset fra et par spektakulære sager, hvor der er blevet citeret lige lovligt frimodigt, har vi ikke hørt meget om det. Det er desuden meget svært at skjule i en tekst, at man har skrevet af – rent teknisk er der nemlig ikke to forfattere, der skriver helt ens. Så langt så godt.

Med hensyn til lovgivning så er ethvert litterært eller kunstnerisk værk, der skabes – ligegyldigt om det er på en blog, hjemmeside eller udgives på et forlag ophavsretligt beskyttet, jf. loven om ophavsret § 1:

§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.

Læs evt. resten af loven her.

Kort fortalt betyder det, at du kan slå enhver ordtyv med loven, skulle det blive nødvendigt. Du skal bare kunne bevise, at du er ophav til det skrevne.

Hos Forfattervaerk.net har du den beskyttelse, at du er registreret med dit navn i vores medlemsdatabase, og derfor kan vi til hver en tid hjælpe dig med at bevise, at du er den oprindelige skribent af et bestemt materiale hvad enten det udgives i Forumcentret, på Forfatterbloggen eller på andre af vores sider. Også selvom du ikke bruger dit rigtige navn synligt for gæster og medlemmer. Vores system gemmer samtidig den oprindelige dato, du har lagt en tekst ud, så deri ligger beviset, når det gælder, hvem der kom først.

Hvis du sletter dig helt som medlem (og altså ikke bare er gratis medlem) hos Forfattervaerk.net, bliver du dog slettet af databasen, og så kan vi af gode grunde ikke hjælpe, idet vi mister dit fulde navn. Alternativt kan du inden da sørge for at skrive dit fulde navn i dine indlæg mv., så det bevares der.

Bemærk, at enhver, der bliver opdaget som og beviseligt er ordtyv hos Forfattervaerk.net, risikerer ifølge vores vilkår at blive smidt ud af netværket under proportional hensyntagen til sagens alvor. Vi er til for forfatterne ikke plagiatorerne.

For at opsummere: Vi mener ikke, der er grund til bekymring, da både loven og Forfattervaerk.net beskytter dig. Så skriv bare løs. Skriv, skriv, skriv …

 

 
Oversigt? Klik på:
Sitemap


Brugervejledning og netværkstips


Hvem er online?

Vi har 46 gæster online

Gratis medlemskab

Klik på billedet og læs, hvordan du får gratis medlemskab og gratis fordele.

group2


Medlemmer

Klik på billedet for at se medlemslisten. Klik på listens "Sidste" punkt for at se de nyeste medlemmer!

profiler1



Følg os på Facebook

Få det nyeste med! Klik på billedet og log på for at besøge gruppen.
Banner

Betalingskort online

Hos os kan du bruge dankort og e-dankort. Alternativt kan du overføre via bank i stedet. Kontakt os venligst herom.
Banner

Google Translate

English French German Italian Portuguese Russian Spanish