Hvordan bliver jeg slettet som medlem?
Vi har ikke lavet en automatisk funktion, der sletter dig, for hvis du sletter dit medlemskab ved en fejl, vil meget gå tabt, som ikke kan genskabes.
Fx vil du miste alle links til din profil fra de indlæg, du skriver i Forumcenteret, og opregningen af dine indlæg vil også forsvinde fra din profil. Du mister alle de mails, du har liggende i Mailboksen, samt alle oplysninger og billeder du har lagt på din profil. Du vil ikke længere have adgang til Forumcenteret, hvor der lægges tekster ud og gives respons. Hvis nogen svarer på et indlæg, du har skrevet, kan du heller ikke længere svare på svaret. Samtidig mister du adgangen til at melde dig til online workshops og skrivekurser, skrivekonkurrencer, til at deltage i online skrivegrupper og læsegrupper og til at bruge din blog på Forfatterbloggen. Du vil naturligvis heller ikke kunne logge på.
Læs mere om, hvad du mister, her. Sletter du dit medlemskab, hører du til kategorien ”Gæst”.
Ønsker du med sikkerhed at slette dit medlemskab og miste alt dette, så skriv til Administrator via Info -> Kontakt/Om os. Så sletter vi dit medlemskab.
Hvis du blot vil slippe for nyhedsbreve fra os og stadig beholde alle fordelene ved et gratis medlemskab, kan du med få klik framelde dig nyhedsbrevene. Log på, klik på ”Bestil tema” under punktet ”Mit hjem” og klik dernæst på ”logge ind” på den side, der kommer frem. Fjern fluebenet ud for nyhedsbrevene og klik på ”Opdater abonnementer”. Så får du ikke flere nyhedsbreve fra os.
| < Forrige | Næste > |
|---|










